SKILLS Behandlinger
SKILLS behandlinger
Behandlinger
Liv og Katrine er begge blevet udtaget til SKILLS for elever i April 2026. De vil super gerne øve så meget som muligt så derfor har vi lavet denne kategori, hvor i kan booke de behandlinger som de skal konkurrere i. De skal selvfølgelig op i de samme behandlinger, men de har hver især nogle forskellige elementer med, i nogle af behandlingerne for at diferencerer sig fra hinanden . Ikke nok med at de skal mestre selve behandlingen, skal de også mestre at holde sig til den tid deciplinerne tager, på både godt og ondt.
Jeg håber i vil hjælpe dem med at blive endnu dygtigere end de allerede er!
Wrap My Body Kropsbehandling
Denne kropsbehandling indeholder som minimum peeling af kroppen, indpakning i ler, bagsidemassage og afsluttende indsmøring med bodylotion.
Pigerne laver den samme behandling, dog med forskellig tilgang til enkelte elementer.
- 90-105 minutter
- 649,-
The Great Facial - inkl. dybderens og massage
En ansigtsbehandling indeholdende lidt af det hele som de skal vise de kan mestre. Der er som minimum eksfoliering, dybderens samt massage af ansigt og decollté. Der kan forekomme brug af forskellige apparater i behandlingen.
Pigerne laver den samme behandling, dog med forskellig tilgang til enkelte elementer.
- 90 minutter
- 599,-
Lash og Browlift
Pigerne skal meste at lave både et vippebuk og et browlift som begge bare sidder lige i skabet!
Vippebuk er at få det fulde ud af dine egne øjenvipper og få dem til at se længere, smukkere og mere voluminøse ud – på en naturlig måde. Ved et vippebuk løftes og bukkes øjenvipperne skånsomt og giver et flot naturligt look med wow effekt.
Browlift er til de der uregerlige eller krøllede bryn, der vokser i forskellige retninger, de bryn der skal være mere markante eller bare være fyldige ‘brushed up brows’. Hårene behandles med en plejende keratinvæske, som hjælper med at manipulere med formen og groretningen og får dine bryn til at synes fyldigere. Keratinproduktet retter og udglatter selv de mest stædige hår, så eventuelle hvirvler forsvinder, så dine bryn holder deres flotte facon med masser af volume.
- 75 minutter
- 449,-
Voks af underben
Underbene inkl. knæet bliver vokset som vi normalt gør, men til SKILLS laver pigerne en tørbørstning af benene inden for at fjerne døde hudceller og evt. løfte hårene så man får en bedre voksning.
- 40 minutter
- 349,-
Manicure med alm. lak
En klassisk manicure kan gøre en kæmpe forskel på et par hænder. Her skal pigerne vise mange teknikker og den vigtigste er at vise en lakering med almindelig neglelak.
Her kan i desværre ikke vælge en shellak farve, da det er teknikken og præcisionen med en alm. neglelak som de skal mestre.
- 75 minutter
- fra 449,-